Quantcast
Channel: Hvorom... - IT
Viewing all articles
Browse latest Browse all 2

En lukket klub?

$
0
0

I efteråret 2007 søgte Microsoft optagelse i Open Source Leverandørforeningen. Det var OSL desværre ikke særlig interesseret i. Det synes jeg er ærgerligt og hvad vigtigere er så har jeg svært ved at se hvad en afvisning gavner. Er OSL en lukket klub?

Jeg vil ikke (uden OSL’s samtykke) gengive den e-mail udveksling mellem OSL og Microsoft, som optagelsesanmodningen afstedkom, men jeg vil gerne gengive Microsofts ’indmeldingsblanket’, samt baggrunden for Microsofts anmodning om optagelse og hovedlinjerne af den begrundelse som OSL fremlagde for at afvise Microsofts medlemskab.

Kære OSL,

Der er blandt nogen en udbredt opfattelse af at Microsoft er modstander af Open Source. Det er Microsoft ikke.

Det er korrekt at Microsoft sælger software som i nogle sammenhænge konkurrer med Open Source software. Men det er ikke min forståelse at dette udelukker deltagelse i OSL, jf., at OSL allerede inkluderer medlemmer som arbejder med både Open Source såvel som mere traditionel kommerciel software. Her tænker jeg f.eks. på medlemmerne IBM, ORACLE, Novelle, SUN, og KMD.

For mere information om Microsofts initiativer og bidrage ift. Open Source kan bl.a. henvises til følgende web-sites/links.

http://www.microsoft.com/opensource/default.mspx

http://port25.technet.com/

http://www.codeplex.com/

http://port25.technet.com/archive/2007/08/24/open-source-projects-on-windows.aspx

Jeg håber på at denne henvendelse kan være et skridt i retningen af at styrke vores samarbejde og forståelse af hvorledes Microsoft i samarbejde med OSL's øvrige medlemmer kan være en værdifuld samarbejdspartner også i Open Source sammenhæng.

Mvh,

Jasper

Hos Microsoft har man forlængst forstået at Open Source er kommet for at blive og blot er en naturlig udvikling i marked. Man har givetvis været for dårlige til at få kommunikeret dette bredt ud, men faktum er at Open Source og kommerciel software kan og vil sameksistere. Det er det som private virksomheder og det offentligeønsker, når forretningen skal drives, og det uanset om man er på direktionsgange eller i "maskinrummet".

Religiøse krige i it-branchen kan være godt nyhedsstof og sågar underholdende til at begynde med, men de går også hurtigt i ring og når det kommer til hverdagen så er det nu en gang bedst om stridsøksen lægges på hylden og skjorteærmerne smøres op.

OSL’s bestyrelse afviste Microsoft anmodning og skønnede at et Microsoft-medlemskab ikke vil være foreneligt med OSL's formål og henviste overordnet til to områder herfor:

Microsoft støtter Open XML og ikke ODF. Sidstnævnte blev anført som OSL’s politik på dokumentstandard området.

Microsoft blev fornylig dømt for overtrædelse af EU's konkurrenceregler på nogle områder med stor betydning for open source branchen.

Jeg mener at denne afvisning er et udtryk for en misforståelse.

Microsoft støtter rigtig nok op om ECMA Office Open XML, men Microsoft støtter også ODF, hvilket blandt andet fremgår af at Microsoft stemte for tilføjelsen af ODF til American Standards List (ANSI). Som jeg flere gange har redegjort for på denne blog er debatten om hvilket format der er bedst desuden afsporet fra starten.

Med hensyn til EF-domstolens dom fra september 2007, så baserer denne sig på fakta fra 1994. Hvor meget Open Source var der lige den gang? Ikke ret meget så vidt jeg kan huske. Desuden efterlever Microsoft dommen fuldt ud og hvad vigtigere er så er det vel de færreste som vil argumentere i mod at der er sket meget, endda rigtig meget, med Microsoft og marked siden 1994.

Jeg håber, og gerne meget snart, at vi helt kan få begravet stridsøksen og kan gå i gang med arbejdet. LP pladen er ved at lyde en smule slidt og det er vist på tide at der er nogen som fjerne støvet fra pick-up’en.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 2

Latest Images

Trending Articles


Lun og usjenert terrasse med plassbygde blomsterkasser og benker


QUIZ: Sitat fra eiendomsmegler eller noe dritt vi fant på?


Targiniq vs oxycontin


Sovevogner i Europa


Vikaune fabrikker til Sveberg


Neste generasjon Avicii?


Fargesjefens sjarmerende leilighet


Rom i bofellesskap, Markveien 50, Oslo (27.10.18)


Heklet grytekluter i bølgemønster.


Ønske reprise om Carl Larsson och hans fru!